Hvorfor Er Matematisk uddannelse så svært?

For eleverne, samt for de fleste af de folk i almindelighed, matematik angiver sproget for martyrium, af lidelse, en af ​​de største årsager til fordømmelse vedrørende skole unddragelse og repræsentation.

, betydningen af ​​denne videnskab er dog uden tvivl som den evige sprog i moderne videnskab i udviklingen af ​​alle de standarder for menneskehedens kulturelle vækst. Et billede visualiseres kompleks, hvor et af de vigtigste værktøjer i vækst Menneskehedens forvandler ekstremt til noget hadet og frastødt af god del af denne samme Menneskeheden, som meget er nydt godt af det (Mayer, 1992).

Internationale tests foretaget gennem demonstrerer vanskeligheden af ​​eleverne i matematik læring. Selv i lande, guidede til indlæring af beregninger, som Korea og Japan denne disciplin lider, når der sammenlignes med andre discipliner af programmet vedrørende skole, med vanskeligheden ved at lære på den del af eleverne (Kamii, 1992).

I Brasilien, som i USA, tal ikke afslører meget tydeligt hele situationen. Denne disciplin det mindre med fordel anvendes den generelle uddannelsesmæssige situation, så diverse spørgsmål kan rejses (Kuenzer, 2000).

Data demonstrerer eleverne uarbejdsdygtighed i indlæring af denne disciplin, hvor de ikke når de ideelle platforme nødvendigt tematisk forståelse og korrelation til opførelse af et effektivt pædagogisk proces. Men undersøgelser viser, at der i første serie af Basic Læring, mangel af vore elever i matematik er den samme, ankommer til at være præcis lidt mindre (indtil lidt mindre), der på engelsk, men, når der ankom til Average Læring, situationen inverterer ( Gallo, 2000).

Nogle grunde bidrager til denne ændring. En af dem er, at de unge mennesker har, i det moderne liv, at utallige daglige chancer forbedre deres viden og hensigtsmæssig brug af moderens sprog. Tidsskrifter, radioer, fjernsyn, udendørs, og samme undersøgelse af andet indhold, der tvinger dem til at læse og skrive, er måder, som direkte eller indirekte, bidrager til de unge elever taler og skriver bedre. Det samme forekommer ikke med matematik, der kræver undersøgelse og koncentration, som, ved den måde, der allerede er udledt af den oprindelige semantiske sit navn (Kuenzer, 2000).

Det er klart, Matematisk viden, der kræves af en elev, som har til formål at komme ind på universitetet, især dem, der hælder sig til en videnskabelig karriere, skal være forskellig fra den skal have en studerende, som ønsker at følge en kunstnerisk rute eller blot at indtaste mere tidligt inde i jobbet liv, at være en fejl at slutte alle disse unge og til at forelægge dem for den samme type undersøgelse (smed, 1993).

Det er dog udledes, at selv om forskellen på niveauer, er alle de personer tvunget, i deres daglige akademiske liv, til at administrere nogle matematiske indhold, behøver sengetøj af matematiske rationalitet for deres interaktion med verden, der omgiver dem.

MEKANISK ART UDDANNELSE

Matematisk uddannelse altid har været noget mekanisk, fikseret i en ingen stimulerende arkaisk system, tvinger derfor eleven mod abstrakte resultater i skade til det vigtigste, kvalifikationen til opførelse . af normer korrelationer med det praktiske liv

Vi kan adskille former for matematiske ræsonnement i to: aritmetiske og geometriske. Den første har som karakteristisk at tillade udviklingen af ​​numeriske begreber, betydelige størrelse og stadig være grundlæggende for opbygningen af ​​mentale kapacitet til beregningerne. Geometri, forskelligt, har en tendens til at fokusere mere over rummet faktorer for lokalisering, plain former, fast plads besættelse og organer (Kamii, 1992).

Daglig akademiske arbejde af mennesker er fyldt af en stor skala med disse begreber, i overensstemmelse med deres basale fornødenheder. Da de kedelige beregninger foretaget af en investor fra aktiemarkedet til loven praktiseres af en vaskekone folde tøj i en justeret måde, alle mennesker bruger matematik i deres dagligdags gennem geometrisk eller aritmetisk ræsonnement (HELLIGE SON, 1999).

Skole matematisk uddannelse, i dag, er særdeles karakteriseret sin mekaniske karakter, gennem misbrug af udenadslære proces med formler og beregninger opnå en mekanisk virkning, som er dybt forskellig fra den ideelle til at blive opnået i uddannelse (ALDER, 1972).

Skole papir i forhold til uddannelsen af ​​discipliner er at sætte eleven til at udvikle sit potentiale på måde, at han kan skabe paralleller med sine daglige situationer, bliver derfor må han være forberedt, metodisk og funktionelt, til at tage sig af disse krav, der dybest set beskæftiger sig med væsentlige ændringer for den interesse og den matematiske udvikling af eleven.

Men hvis eleverne i begyndelsen af ​​vedrørende skolens proces, besidder større lethed at lære matematik og senere de mindsker interessen, er afsløret en horrid ufuldkommenhed af den pædagogiske proces til at forbruge det præcis indledende stimulation. Denne forbrugende opstår, fordi i begyndelsen af ​​uddannelsen professorer tendens til at respektere flere individuelle opdagelser af elever bliver, at med vedtagelsen af ​​år mekanisk uddannelse begynder at overlappe den stil, der netop ville være ved siden af ​​den ideelle (Mayer, 1992).

ALDER, I. Inicia ç ã o à matem á tica de Hoje. Trad. Augusto C é sar de Oliveira Morgado. Rio de Janeiro: Ao TCC T é cnico 1972

Gallo, Silvio. Disciplinaridade e Transversalidade. I: Linguagens, ESPA ç, OS e tempi ingen ensinar e aprender. Rio de Janeiro, DP & A Monografia Editora, 2000, s.118

Kamii, C e DECLARK, G. Reinventando en Aritm é tica:. Implikationer ç õ es da teoria de Piaget. Campinas: Monografias Papirus, 1992. s. 21, 35-39, 48.

Kuenzer, AC á cia Z. Educa ç ã o, linguagens e TECNOLOGIAS: som Mudan ç da ingen mundo gøre trabalho e som rela ç õ es com o conhecimento e m é todo. I: Cultura, linguagem e subjetividade ingen ensinar e aprender. Rio de Janeiro, DP & A Monografia Editora, 2000.

Mayer, Richard. Kognition og instruktion: deres historiske forsamlet uddannelse psykologi. Journal for Pædagogisk Psykologi, 1992, V.84 (4):. 405-412

SANTOS FILHO, Jos é Camilo dos. En Interdisciplinaridade na Universidade: perspectiva Hist ó Rica. Monografia Educa ç ã o Brasileira, V.21, ingen 43, p.11-49, 1999.
.